Cine-Regio er et netværk af regionale filmfonde i Europa. Netværket er stadigt voksende og udgør i dag 34 regionale filmfonde fra 13 EU-medlemsstater, samt Norge, Serbien og Schweiz.
Medlemmerne står bag en række støtteordninger og tjenesteydelser til filmsektoren, der alle sigter mod at støtte filmkultur, fremme den sociale samhørighed og opbygge den regionale infrastruktur på filmområdet.
Regional filmstøtte er afgørende for at fremme og sikre udviklingen af den europæiske audiovisuelle sektor, den regionale og lokale kulturelle identitet, kulturel mangfoldighed og demokratisk indflydelse.
Cine-Regios vigtigste mål er:
At udveksle synspunkter, perspektiver, god praksis og information til gavn for den europæiske filmindustri, herunder at integrere nye regionale filmfonde.
At øge bevidstheden om de regionale audiovisuelle interesser i hele Europa, særligt at varetage og fremme de regionale interesser på europæisk plan.
At styrke den fælles udvikling og produktion af audiovisuelle produkter og sammensætte talenter og ressourcer i regionerne med blik for nye markedsmuligheder. Herunder støtte til samarbejde og nye kombinationer af kreative, tekniske og økonomiske ressourcer.
Den Vestdanske Filmpulje er medlem af Cine-Regio.