Efteruddannelseskurserne i Filmby Aarhus kendetegnes ved:
Filmby Aarhus startede sine efteruddannelseskurser i foråret 2009 med ønsket om at tilbyde relevante og opkvalificerende kurser for film- og mediebranchen i Aarhus. Målsætningen med efteruddannelseskurserne er således, at de tager udgangspunkt i de behov, der er i branchen. Filmby Aarhus ønsker med andre ord at tilbyde kurser, som øger den Aarhusianske film- og mediebranches faglige kompetencer på en måde, så deltagerne kan anvende de redskaber og den viden, de har fra efteruddannelseskurserne, direkte i deres daglige arbejde.
Kurserne giver film- og mediebranchen i Aarhus muligheden for, til en rimelig penge, at få fagligt input på et højt niveau, samtidig med at chancen for at få etableret et netværk med andre branchefolk er til stede, når de mødes i Filmbyens rammer.
Filmby Aarhus’ Efteruddannelse ønsker en åben dialog med brugerne og er altid interesseret i tips om kurser samt generel tilbagemelding på vores arbejde. Finder du ikke, hvad du søger, er du altså mere end velkommen til at kontakte os for yderligere info samt med forslag til kommende kurser. Kontaktperson for efteruddannelsen i Filmby Aarhus er Steen Risom, som træffes på telefon 8940 4882 eller pr. mail sr@aarhus.dk.
Vores hjemmeside bliver løbende opdateret med nye kurser. Så hold øje med, hvad der sker her, eller tilmeld dig vores nyhedsbrev og få informationer om kurserne sendt direkte til din mailadresse.
Vi glæder os til at se dig i Filmby Aarhus!