Vi er dermed spydspidsen i Aarhus Kommunes satsning på film- og medieområdet. Byens gamle kraftværk rummer 60 medievirksomheder, to professionelle filmstudier og en række medieprojekter og medieorganisationer i en velkørende erhvervspark.
Virksomhederne i Filmby Aarhus producerer alle facetter af medieprodukter spillefilm, dokumentarfilm, reklamefilm, billeder, tekster, webprodukter og meget mere.
Filmby Aarhus støtter filmproduktion igennem Den Vestdanske Filmpulje.
Målet er at styrke produktionen af kunstnerisk interessante film, der skaber udvikling i det regionale produktionsmiljø. Den Vestdanske Filmpulje støtter produktioner, der tiltrækker investering udefra, tiltrækker, fastholder, udvikler talenter og skaber arbejdspladser i de vestdanske regioner.